Krydstogt på Donau

Hotellet sejler med: Et flodkrydstogt på Donau - Europas næstlængste flod - byder på flotte naturoplevelser, tre hovedstæder og mange andre spændende byer.

Donau er med sine 2850 kilometer Europas næstlængste flod, kun overgået af Volga, og den allerbedste måde at stifte bekendtskab med byer og natur langs denne gigantiske vandvej er et Donau krydstogt, hvor man kombinerer oplevelser med komfort og afslapning. Fordelen ved et flodkrydstogt er nemlig først og fremmest, at ”hotellet sejler med”.  Typisk ankommer man til sin destination om morgenen og har hele dagen til at gå på opdagelse i land, inden skibet om aftenen sejler videre mod den næste rejsemål.

Donau – flodkrydstogt gennem ti lande

Donau har sit udspring i Schwarzwald i Tyskland, løber ud i Sortehavet og passerer ti lande: Tyskland, Østrig, Slovakiet, UngarnKroatien, Serbien, Bulgarien,Rumænien, Moldova og Ukraine. Der er talrige muligheder for et flodkrydstogt på Donau – af kortere eller længere varighed. Talrige danske rejsebureauer arrangerer ture med krydstogt på Donau, og de fleste koncentrerer sig om ruten fra Passau i Tyskland til Budapest. På et sådant flodkrydstogt på Donau oplever man hele tre hovedstæder: Wien i Østrig, Bratislava i Slovakiet og Budapest i Ungarn. Man kan naturligvis sejle i begge retninger. De mest populære Donau krydstogter er turen fra Wien til Budapest og – hvis man vil bruge lidt flere dage – fra Passau til Budapest. Et Donau krydstogt varer typisk 5 til 8 dage.

donau kort

Det kan du opleve på et Donau flodkrydstogt

donau krydstogt

donau krydstogt

Hvilke oplevelser kan man så se frem til på et Donau flodkrydstogt? Først og fremmest er det en enestående oplevelse at sidde på dækket og beundre de skiftende landskaber, som Donau løber igennem.  Dertil kommer spændende oplevelser i de byer, der besøges undervejs. I Wien bør man naturligvis se den fantastiske Stefans Domkirke og slottet Schönbrunn, hvor Mozart gav sin første koncert. En del af Donaus krydstogtskibe bliver i Wien om natten, så man kan tage del i byens enestående musikliv. Bratislava, der blev hovedstad i Slovakiet efter skilsmissen fra Tjekkiet, byder på en spændende, gammel bykerne og et imponerende borganlæg.  I byen kan man også gøre en god handel, for som i mange andre østlande er prisniveauet fortsat meget attraktivt for turister. En tre retters middag med drikkevarer kan let klares for 50-60 kr. per person.

På et Donau krydstogt er besøget i Budapest – ”Donaus Perle” – én af de helt store oplevelser. Også her kan man gøre en god handel, selv om prisniveauet efterhånden er ved at nærme sig det vesteuropæiske. De turistmæssige højdepunkter er kongepaladset, Matthiaskirken, parlamentet og de mange typiske broer.

Jernporten – et højdepunkt på Donau krydstogtet

Nogle rejsebureauer tilbyder et Donau krydstogt med endnu længere ruter, således at man passerer Budapest og sejler videre mod Sortehavet. Her benytter man den mere end 100 km lange vandvej, der har fået navnet ”Jernporten”. Den lange, smalle flod danner en del af grænsen mellem Rumænien og Serbien. Frem til 1972 var området farligt på grund af de mange klipper og skær, men et projekt med dæmninger og sluser skabte sikker sejlads. Projektet var ikke uden menneskelige omkostninger. Mere end 15.000 beboere måtte tvangsflyttes, og en række landsbyer blev oversvømmet. Men på et Donau krydstogt oplever man meget mere end storbyer og dramatiske landskaber. Skibene lægger også til i mindre, charmerende flodbyer, f.eks. Melk i Østrig med et imponerende kloster og Esztergom med Østrigs største kirke på grænsen til Slovakiet. Hyggeligt er det også at slentre rundt i de hyggelige tyske byer Passau og Regensburg og i Linz i Østrig.

Donau-krydstogtskibe  – og livet ombord

Hvordan er livet ombord på et Donau krydstogt? Først og fremmest steningsfuldt med god mad og en afslappet atmosfære. Der findes Donau flodkrydstogter i alle prisklasser – fra absolutte budgetferier til luksusferie med all inklusive. I lavsæsonen kan man finde priser i størrelsesordenen 3.-5.000 kr., men vil man forkæle sig selv, er der også krydstogter til 10.-15.000 kr. Forplejningen ombord består typisk af morgenmad, let frokost, eftermiddagskaffe og aftensmad med 3-4 retter. På luksusskibene er alle drikkevarer ofte med i prisen. Kahytterne er generelt mindre end på de store krydstogtskibe, der sejler på verdenshavene, og vælger man en budgetferie med lave priser er kahytterne ofte spartanske. På luksusskibene kan man finder kahytter med balkon, men så må man på regne en ekstraudgift. Et typisk krydstogtskib på Donau har plads til 150-200 passagerer. Da de færreste skibe har balkoner, er der som regel et fint opholdsområde på øverste dæk, hvor man kan slappe af i solstole, mens de smukke landskaber passerer revy.

Donau Krydstogtsskib "Scenic Gem"

Donau Krydstogtsskib “Scenic Gem”

Hvordan bestiller jeg mit Donau krydstogt?

Hvordan bestiller du et Donau flodkrydstogt? Der er flere muligheder. Kontakt et rejsebureau, der ofte tilbyder pakketure med bus eller fly, eller bestil hos rederiet direkte på nettet, hvis du vi arrangere din egen ferie. Det sidste er muligvis det billigste, men bruger du et rejsebureau, slipper du for en masse besværlig planlægning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rejse Guide located at , , . Reviewed by 61 customers rated: 1 / 5