Rejseguide Brasilien

Ferie i Brasilien

Brasiliens historie i korte træk: i 1503 gik Pedro Cabral i land på Brasiliens kyst og erklærede landet for portugisisk. Den første koloni blev grundlagt i San Vincente i 1532, og i 1549 blev Salvador hovedsædet for de portugisiske besiddelser i “Den Ny Verden”. I 1763 blev kolonihovedstaden flyttet til Rio de Janeiro.

I 1822 erklærede den portugisiske Kejser Pedro I Brasilien for uafhængig, og i 1824 fik landet en grundlov, baseret på den amerikanske forfatning. Der fulgte nogle ustabile år indtil 1894, hvor republikken indførtes. Brasilien deltog i begge verdenskrige på de allieredes side. I 1960 blev hovedsædet flyttet til Brasilia. Den nuværende præsident Fernando Henrique Cardoso blev valgt i 1995.

Generelt om Brasilien: Med et areal på 8,5 mio. km2, er Brasilien det største land i Latinamerika og grænser op til alle de sydamerikanske lande på nær Chile og Ecuador. Der er 160 mio. indbyggere. Landet er delt i 27 delstater, men geografisk kan det inddeles i 5 regioner: Amazonelandet mod nord, palmestrandene i den nordøstlige region, det indre højland, den moderne sydøstregion, og det mere europæiske syden. Det officielle sprog er portugisisk. Både etnisk og kulturelt udgør Brasilien en spænende blanding: 50% hvide, 10% sorte, 2% indianere og resten er blandet. Den officielle religion er katolicisme, men protestantisme og afrikanske blandingsreligioner f.eks. candomble og umbanda dyrkes også.

Klima: Grundet regionernes forskellighed, varierer landets klima meget. Nordpå og ned til Saõ Paulo er klimaet tropisk, syd herfor subtropisk og i Amazonelandet er landet ækvatorialt, mens højlandet er køligere end resten af landet. En hovedregel er dog, at årstiderne er modsat Europas da det meste af Brasilien ligger på den sydlige halvkugle.

Valuta: Den nationale valuta er Real som udgør 100 Centavos. 1 real svarer til ca. 0,6 US$ (marts 98)
Lokal transport: Der er gode muligheder for transport med bus eller fly. Det mest benyttede langturs-transportmiddel er busser som er billige og gode. Der er nogle få muligheder for togrejser, bl.a. fra Saõ Paulo til Corumbá. Grundet de store afstande kan det dog betale sig at flyve. Vi kan tilbyde mulighed for at flyve prisbilligt til de forskellige destinationer som f.eks. Brazil Air Pass med Varig. Kom ind til os, eller ring og hør nærmere.

SEVÆRDIGHEDER:

Sydøstlige region: Rio de Janeiro er måske verdens smukkeste storby. Da byen har så meget at tilbyde, må man nok sætte 3-4 dage af til et besøg. Her finder man Brasiliens mest varierede og brogede kultur- og natteliv. Først er der det verdensberømte Karneval i februar, men hele året er der Samba-shows og skoler, så der er altid rig mulighed for at opleve de inciterende rytmer. Man må også se Rios to varetegn.

710 meter oppe ad Corcovado-bjerget med det lille tog, knejser den 38 m. høje Kristus-figur, og ved indsejlingen til byen mødes man af “Sukkertoppen” Päo de Acücar. For at opleve denne fantastiske udsigt over Rio, kan det gøres enten ved bjergbestigning eller kabelbanen der hæver én 395 meter op i to etaper. Byen byder på alt, lige fra det vilde strandliv på Ipanema- og Copacabana-strandene, den gamle bydel med katedralen, hippimarkedet på Praca General Osorio, zoologisk have, Tijuca-natur-parken og gode shopping muligheder. Halvanden times kørsel fra Rio ligger Costa Verde, en kystregion, lige mellem tropisk regnskov og lange hvide strande. Her er mulighed for bl.a. rideture i regnskoven og på stranden, samt alle former for vandsport.

Det kan anbefales at slå sig ned i den lille by Angra dos Reis, eller det arkitektoniske mesterværk Parati. Da denne by er fredet af regeringen og derfor ingen trafik har, ligger den med toppede brosten og gamle koloni bygninger, nøjagtig som for 200 år siden. Minas Gerias henvender sig først og fremmest til kunst og historie-interesserede. Regionens hovedstad Belo Horizonte, er en historisk by med velbevarede arkitektoniske værker af f.eks. den verdensberømte skulptør Alejadinho. Interessante er også de historiske byer Tiradentes, Diamantina og Miriana, der alle giver et spænende indblik i Brasiliens kolonitid. Udenfor Belo Hotizonte finder man de underjordiske grotter i Lapinha og Maquiné. Den herlige gastronomiske højborg Saõ Paulo er spækket med restauranter og har et afvekslende natteliv. 3 timers kørsel herfra ligger jetset- stedet Campos do Jordâo hvor Vinterfestivalen byder på de bedste klassiske og populære kunstnere i Brasilien. Endelig er der også de helsebringende termalblade i Caxambû, Araxá og Sâo Lourenco.

Sydlige Region: På grund af den store indvandring af tyskere, polakker og italienere, er der en ret udpræget europæisk atmosfære i den sydlige del af Brasilien. Bl.a. holdes i oktober den årlige øl-festival i byen med det for brasilianere så eksotiske navn Blumenau. Oplev de fantastiske strande på Santa Catarina-øen bl.a. surfestranden Joaquina og dykkerparadiset på Bombinha. Regionens største attraktion er dog verdens største vandfald, Foz de Iguacu i delstaten Paraná. Det er en kæmpe oplevelse at vandre nedenfor de brusende vandfald km. Efter km. Selve vandfaldet består af 275 fald, hvoraf nogle endog er dobbelt så store som Niagra Falls. Herfra kan man tage på udflugt til Paraguay eller Argentina, for at se faldene fra den anden side. Vandfaldende kan også beundres fra helikopter.

Centralregionen: Mange tror måske at Rio de Janeiro er nationens hovedstad, men faktisk er det den kunstige by Brasilia. Byen blev opført for 28 år siden midt i bush-landet. Alt er arkitekttegnet , og byen med sine 500,000 indbyggere har kun 4 lyskurve. Af attraktioner er der bl.a. Praca dos Tres Poderes, “De tre magters Plads”, hvor f.eks. Kongressen, Præsidentpaladset og Justitspaladset er opført i moderne stil. Tæt herved ligger den store katedral, der er designet af den berømte artikekt Oscar Niemeyer.

Den har spænende lysvirkninger, når solen skinner ind i kirkerummet. Der er en fantastisk udsigt over hele byen fra det 218 m. høje TV tårn. Pantanal er et naturområde, der sammen med Amazon junglen har et af verdens mest varierede fugle- og dyreliv. Her lever jaguarer, pumaer, boaslanger, alligatorer og sjældne fuglearter. Cuiabá, Mato Grosso-statens hovedstad, er et godt udgagspunkt for ekspeditioner i Pantanal. En oplevelse er også Serra do Lago Azul med dybt, klart vand og eksotiske ferskvandsfisk, bl.a. Piratfisk.

Vil man lidt væk fra “økoturismen”, kan anbefales Goiás statens hovedstad, Goiana, med alt hvad hjertet kan begære af restauranter, gallerier, biografer og teatre. Besøg også Caldas Noivas-termelbadene, der har en temperatur mellem 27 og 42 grader celcius.

Nordøstlig region: Her findes nogle af Sydamerikas smukkeste strande bl.a. Canoa Quebrada-stranden, Genipabu og Porto Seguro, der altid er velbesøgt p.g.a. det milde sommerklima året rundt. Her kan alle former for vandsport dyrkes. De inciterende danse Lambada og Forró kører til den lyse morgen, og maden her har et spændende afrikansk præg. Prøv at smage det hele med frisk, kølig kokosmælk eller nationaldrikken Caipirinha, en slags brændvin med lime og sukker. I denne region kan man finde en del kunsthåndværk og markeder, bl.a. Casa da Cultura i Pernambuco og Modelo-markedet i Salvador de Bahia.

Her kommer den afrikanske kultur mest til udtryk, bl.a. er Samba a al Bahia noget helt specielt, eller den dansende kampsport, Capoeira. Selve byen, der er en af landets ældste, er delt af Lacerda-elevatoren mellem den gamle og den nye bydel. Bybilledet er præget af 300 katolske kirker, og har en smuk kolonistil. Recife i staten Pernambuco, er kendt for sit karneval, der anses for at være det mest traditionelle, samt de to små byer i nærheden, Olinda og Caruaru. Begge er centre for det herligste, farvestrålende kunsthåndværk. Også Pedre Faruda-nationalparken i Raimundo Nonato bør man besøge og se hulemalerierne, der vidner om de første mennesker på det sydamerikanske kontinent.

Amazonelandet: Er først og fremmest stedet for “økoturisme”, fordi 2/3 af jordens dyrearter lever her, og byder på en masse naturoplevelser. Amazon-bækkenets mange floder leder lige til hjertet af junglen, hvor man finder glimrende indkvarteringsmuligheder, og hvor man kan udforske flodlivets pælebyer og regnskovens eksotiske flora fauna. Særlig interessant er Enconto das Áhuas, Rio Negro og Solimoes-flodens’s ejendommelige farveforskel, lyserøde delfiner og Lago de Janauário reservatet. Man kan også besøge junglebyen Manaus, der blev grundlagt under gummiboomet omkring århundredskiftet. Byen er idag blevet frihandelzone. Her ligger også Indianermuseet og det meget berømte Operahus i italiensk renæssancestil. Sidst i juli afholdes Patintimc den strålende Boi Bumba-festival.

Brasilien har Natur uden ende
Brasilien, jordens største tropiske rejsemål og verdens 5. største land. Mere end 12.000 km eksotisk kystlinie fyldt med hundredvis af hvide strande samt Amazonas næsten ufattelige store jungle gør, at naturen og dyrelivet her på alle måder er uden sidestykke. Lægges hertil Foz do Iguacu vandfaldene, der i størrelse overgår alt, har man rig mulighed for fantastiske naturoplevelser.

Livsglæden er smittende
Imidlertid bliver de fleste rejsende først og fremmest forelsket i det brasilianske folk. Livsglæden er smittende og gæstfriheden overvældende. Den afslappede livsstil med masser af smil, rytmer og fodbold kombineret med tropisk strandliv, gør at opholdet vil blive husket meget længe.

Rio og karnevalet
Endnu er ikke nævnt Rio og karnevalet. Brasiliens to juveler, der får hele landet til at syde i dagevis. Rio, den kulturelle hovedstad og om muligt verdens smukkest beliggende storby. Berømt for sine strande Copacabana og Ipanema samt selvfølgelig “verdens største byfest” karnevalet, der som en magnet trækker rejsende fra hele verden til sig. For mange kommer det alligevel som en overraskelse, at karnevalet kan opleves, i et endnu mere livligt tempo i f.eks. storbyer som Salvador og Recife.

Hvad enten man er til to ugers strandafslapning med børnene eller til naturoplvelser i junglen, vil man altid have smilet og stemningen med tilbage.

[pagelist_ext show_first_image=”1″]

Brasiliens klima
Størstedelen af Brasilien har bemærkelsesværdige årstidsbaserede ændringer i regnfald, temperatur og luftfugtighed, men kun den sydlige del af Brasilien har store årstidsændringer. Den brasilianske vinter falder fra juni til august, hvor temperaturen i de koldeste sydlige stater ligger mellem 13 – 18 grader. Om sommeren, fra december til februar, er Rio varm og fugtig med temperaturer ml. 30 – 40 grader.

Resten af året ligger temperaturene generelt på omkring 25 grader.

Kultur

Hvert år følger millioner af mennesker sambaskolernes parader gennem gader og stræder i hele landet. Karnevalet i Brasilien er uden tvivl den største og mest festlige begivenhed på hele året. Det er dog ikke kun i Rio at byen syder af feststemning og glade mennesker. Hver by har deres eget karneval, og især festlighederne i Salvador, siges at være helt på højde med den 5 dage uafbrudte fest i Rio de Janeiro. Af andre byer hvor denne fantastiske begivenhed kan opleves, anbefales Olinda, Recife og Sâo Paulo.

Shopping
Overalt i Brasilien er der liv og glade dage. Når det gælder shopping er der uanede af muligheder. Især på de mange markeder kan der være gode fund at gøre. Et af Rio´s bedste markeder finder sted i weekenden i Feira Nordestina i Sâo Cristòvâo. Her er det især tøj, solbriller og smykker der er at finde, alt imens der er en fantastisk stemning med livemusik og danseforestillinger. Derudover findes et andet nævneværdigt marked hippie Fair, der holdes om søndagen på Ipanemastranden. Her er det især kunsthhåndværk, smykker, lædervarer og møbler der sælges.

Billigst er lokaltproducerede varer, mens importerede mærkevarer som regel kun er lidt billigere end i Danmark. De populære brasilianske badesandaler der forhandles overalt i Europa, kan med fordel købes i Brasilien til en meget reduceret pris og i et utal af varianter – en oplagt gaveidé.

Attraktioner
Rio byder på mange attraktioner. Eksempelvis er overværelsen af en kamp på deres imponerende fodboldstation en enorm oplevelse, da brasilianerne som bekendt, går op i fodbold med liv og sjæl.

Kunst
Ønsker man at se på kunst, kan kunstmuseet Contemporânea anbefales Kunstmuseet er tegnet af Brasiliens mest berømte arkitekt og her udstilles skiftende værker af forskellige kunstnere. Andre arkitektonisk smukke bygninger i Rio, der bestemt er værd at se, er Municipal teateret, Imperial Palace og det nationale bibliotek.

Capoeira
Capoeira er en gammel dansetradition fra slaverne, der er udbredt over det meste af Brasilien. Det er en blanding af dans, akrobatik og selvforsvar. På grund af mixet af de forskellige elementer, ses det af mange som både kunst, kultur, historie, musik og dans. Capoeira ses ofte udført på torve og markedspladser, men også strandene er et yndet sted at vise sine kundskaber.

De mandlige dansere er oftes i bar overkrop og hvide bukser. Gruppen har typisk en til to musikere, og dansen udføres af et par stykker af gangen, mens resten af gruppen står rundt om i en halvcirkel.

Brasilien

Salvador er også kendt for den uge lange karneval, der afholdes hvert år. I sommermånederne gaderne kommer til live om natten og velkommen folk fra hele verden. Mens byen ikke tilbyde festivaler i løbet af året, karneval er den største draw langt. Kendte mennesker verden over vil rejse den lange vej til at være en del af fejringen. Dancing, masser af musik, mad og drikke er alle en del af begivenheden. I mange dage karnevallet vil male på. I løbet af dagen kan du finde mange kulturelle begivenheder, herunder demonstrationer af de lokale stammer på deres skikke.

Der er også Brasillia, den regerende hovedstad i Brasilien. Når en gold og tør jord, blev Brasillia forvandlet til en blomstrende hovedstad center i løbet af tre år. Nogle af de fineste arkitekter i verden besvaret opkaldet til at designe de mange bygninger for byen. I løbet af tre år byen blev bygget og befolket af tusinder og blev en blomstrende sted for handel og handel.

Brasilien

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rejse Guide located at , , . Reviewed by 61 customers rated: 1 / 5