Drømmer du også om at være med til at høste vin på en vingård? I Toscana høster man i slutningen af september, og på rejsen med afgang den 29/9 kan du prøve drømmen af!

Hvis du har mod på at bruge en dag i markerne, kan du aftale det med Laura på vingården.

Plukkerne starter om morgenen kl. 8 og arbejder til 12, og starter igen kl. 13 til 17. Druerne klippes af med en saks og lægges i store kurve, som så bliver kørt væk med traktor. Det er muligt at være med en halv eller en hel dag efter aftale. Tag en gammel t-shirt med, der kan tåle lidt druesaft, og et par sko, som gerne må blive beskidte. Det er hårdt, men rigtig sjovt!
Hvis du er interesseret, må du gerne oplyse det allerede ved bestilling af rejsen, så de er forberedt på vingården.

Beklædning og klima i Toscana

I sommerhalvåret kan det blive meget varmt i Toscana Italien, og dette gælder også i kystområderne.
Så medbring sommertøj, men husk en let jakke og evt. lange bukser/nederdel til om aftenen.
Da det i foråret kan være køligt om natten, er der indtil 14/5 mulighed for at få varme i lejlighederne.
Der er ikke air condition i lejlighederne.

Måltider i Toscana

Italien er verdensberømt for sit køkken, og i Toscana bor du lige i smørhullet for dejlig mad og vin.
Benyt muligheden for at handle i lokale supermarkeder og i boder og få de friskeste råvarer til at tilberede dine egne måltider, der passende kan nydes på terrassen sammen med en af de dejlige vine området byder på.
Prisniveauet er generelt meget lig det danske, men en lang række specialiteter, som for eksempel pølser, skinker, oste, vine, olier og meget andet vil naturligvis være billigere end i Danmark.

Drikkepenge i Toscana

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge. Rejsens pris inkluderer ikke personlige drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør følge og respektere.
For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er et individuelt anliggende og frivilligt.

ItalienPå rejser til Toscana er du på egen hånd, og der vil således være få steder du vil opleve at stå overfor at skulle give drikkepenge.
Er du ude at spise eller på café eller bar, er det god skik at lægge lidt drikkepenge til betjeningen. Lægger du ca. 10% af den samlede regning, vil det blive modtaget med glæde, men tilpas gerne beløbet til, hvor tilfreds du har været med servicen.
Der er generelt ikke lagt drikkepenge oveni regningen på restauranter , og hvis der er, skal det ikke være mere end max. 10%.

Tidsforskel
Der er ikke nogen tidsforskel mellem Danmark og Italien og der skiftes mellem sommer- og vintertid, som vi gør i Danmark.

[pagelist_ext show_first_image=”1″ image_width=”300″ image_height=”300″ limit_content=”100″]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

On Key

Related Posts