Kykladerne

Perlerne i det ægæiske hav

Kykladerne er en stor gruppe mindre øer i det Ægæiske Hav. Kykladerne hører til Grækenland og er et yndet mål for mange turister.

kykladerne

Andros

Indbyggere ca. 9.000

Andros er den nordligste ø i Kykladerne, frodig og utrolig grøn. Det er en meget elegant ø, og præget af klassiske bygninger, og her på øen bor mange rige grækere. Denne ø er meget attraktiv, der er muligheder for solbadning, og vandreture langs bugten, og strandene. Andros er en meget vedligeholdt ø, med flotte hvide dueslag.

Tinos

Indbyggere ca. 9.000

Tinos er en utrolig smuk grøn ø, øen er kendt for sine mange dueslag, der ligger spredt i hele landskabet. Tinos er en typisk ø-hovedstad med små gader, hvidkalkede huse og en meget travlt havn omgivet af restauranter og hoteller. Der er meget trafik på Tinos, nogle gange er der optog i gaderne.

Mykonos

Indbyggere ca. 4.500

Mykonos har utrolig mange fine sandstrande, og et hel vildt natteliv. Det er den mest populære ø i Kykladerne, dens ry er at den er den mest glamourøse i Grækenland. Her har de også en meget travl havn, den er lagt som en labyrint af små lange gader, for at beskytte mod vinden.

Delos

Delos er en lille bitte ubeboede ø. Øen var til at begynde med pilgrimsmål, senere hen blev den en blomstrende handelshavn.

Syros

Indbyggere ca. 23.000

Klippeøen Syros er Kykladernes handelsmæssige, administrative og kulturelle centrum. Øen lever ikke af turismen, men der kommer flere og flere turister år efter år. Turisterne er tiltrukket af den traditionelle charme. Der er mange flotte bugter, og meget populære badesteder. Landskabet er meget varierende med palmer og marker.

Kea

Indbyggere ca. 1.600

Kea er et meget yndigt sted og holde ferie, de har meget bjergrigt område med frodige dale. Her er de også kendt for deres fiskerestauranter, og meget hyggelige taverner. Byen blev først beboet i stenalderen omkring 3000 f.kr. Det smukkeste der findes på Kea er det hellenistiske tårn, det er noget specielt at opleve.

Kythnos

Indbyggere ca. 1.500

Kythnos tiltrækker flere grækere end turister, så øen er ikke turistpræget. Her findes der også varme kilder, og mange tager til Kytnos kurbad ved Loutra. For at komme rundt her, er det rimelig begrænset med bil, da vejen ikke er helt stabile endnu. Her findes der en rigtig familie strand, og en masse små hyggelige taverner.

Serifos

Indbyggere ca. 1.100

Serifos tilbyder nøgne bjerge med små frodige dale og lange sandstrande. Der findes alle muligere forskellige ting her på øen, der er både kulturelle, historiske ting og se her.

Sifnos

Indbyggere ca. 1.950

Sifnos er berømt for sine digtere og kokke, derfor er det blevet det mest populære rejsemål i det vestlige Kyklader. Turisterne strømmer til øen om sommeren, lokket af de charmerende landsbyer, terrasselandskabet med spredte tårne. Her er mange lange flotte sandstrande, det er en meget bjergrig ø, den er populær blandt vandremennesker.

Paros

Indbyggere ca. 10.300

Paros er en meget frugtbar, timian duftende ø. Det er den tredjestørste ø i Kykladerne. Øen har bevaret sin charme med bjerglandsbyer, vinmarker og olivenlunde. Det er utrolig let at se sig omkring på Paros, der er rigtig gode busforbindelser. Der er også masser af cykler samt biler til leje.

Naxos

Indbyggere ca. 20.000

Naxos er den største af Kykladerne, den blev beboet ca. 3000 f. kr. Inde i Naxos indre, er der et herligt kludetæppe af frodige haver, vinmarker, frugtplantager og små søde og hyggelige landsbyer. Ved at leje en bil her kan man udforske Naxos helt på egen hånd.

Amorgos

Indbyggere ca. 1.800

Amorgos er en smal og lang ø med få strande. Den har været beboet siden 3300 f.kr., dengang havde øen tre byer Minoa, Arkesini og Egiali. Den bedste måde at komme rundt på øen er via båd, eller på egen ben.

Ios

Indbyggere ca. 1.654

Ios var i gamle dage dækket af egeskove, som så senere er blevet brugt til skibsbygning. Byen er en blanding af hvide huse og blåkuplede kirker, som snart drukner i diskoteker og barer.

Sikinos

Indbyggere ca. 300

Sikinos er en fredelig, meget græsk og en af de smukkeste øer i Kykladerne. Fiskeri og landbrug er det øens beboere er beskæftiget med. Der er en del fritidshuse her, men øen er ikke præget af turismen.

Folegandros

Indbyggere ca. 650

Folegandros er den mindste ø i Kykladerne. Øen er meget populær blandt fotografer og malere, grundet af de stejle klipper, marker i terrasser og en meget spændende natur. Strandene er meget fredelige og med sin helt egen skønhed, der er masser af muligheder for vandreture på netop denne ø.

Milos

Indbyggere ca. 4.500

Vulkanøen Milos er den mest spændende ø i Kykladerne. De har mange varme kilder og små hyggelige landsbyer langt oppe i bjergene i utrolig smukt område. Øen er endnu ikke præget af turismen, dog kommer flere og flere turister år efter år. Spredt rundt på denne ø ligger vulkan rester, og mange flotte strande.

Santorini

Indbyggere ca. 12.500

Santorini er trods turismen stadig en meget en eftertragtet ø, med små hyggelige landsbyer, der klynger sig til vulkanske klipper over sorte sandstrande. Øen har meget at byde på, charmerende småbyer inde i landet, og enorm flotte sandstrande. Her kan du også besøge Santorins vingårde, eller tage en færge eller båd til de mindre øer.

Kykladernes mange andre øer

Kykladerne består af 220 forskellige små græske øer. Ovenfor har vi nævnt nogle af de vigtigste, men vi har ikke besøgt alle Kykladerne. Der er helt sikkert nogle fantastiske øer blandt Kykladerne som vi ikke kender til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rejse Guide located at , , . Reviewed by 61 customers rated: 1 / 5