4 rejsetips til ferien i Portugal

Hvis du skal ud at rejse i sommeren, er Portugal et oplagt sted at tage på ferie. Landet er blevet en populær rejsedestination for danskerne. Dette er ingen overraskelse, da Portugal er et smukt land, der som oftest har godt vejr. Selvom vejret i Portugal gør det oplagt at tage på badeferie, har Portugal meget mere at byde på end det. Det er et land med en fascinerende historie, flot arkitektur og interessante seværdigheder. Derfor har vi samlet 4 rejsetips og en portion nyttig viden til dig, som påtænker at tage på ferie til Portugal.

1.    Rejs uden for sæsonen

Dette er et klassisk råd i forbindelse med næsten alle rejsedestinationer. Det er ofte billigere, og der er færre turister uden for rejsesæsonen. Højsæsonen løber fra juli til august, men hvis du har mulighed for at rejse i maj, juni, oktober eller september, så bør du overveje at gøre dette. Foruden den favorable pris er det også oplagt at rejse i disse måneder på grund af vejret. Temperaturen er en smule mildere i disse måneder sammenlignet med juli og august, hvilket mange danskere foretrækker.

2.    Kom væk fra hotellet

Mange danskere kan lide at tage på badeferie – og det er der skam intet galt med. Men Portugal har så meget mere at byde på end bare godt vejr. Du har mulighed for at få en utrolig varieret ferie i Portugal: Hvis du kan lide storbyen, kan du tage til Porto, der byder på en helt unik kulturoplevelse. Hvis du gerne vil have badeferie uden for hotellet, kan du tage til en af de smukke strande, der findes ved Algarvekysten.

3.    Tag på eventyr uden for turistområderne.

Der er masser af turister i Portugal. Ofte er dette ikke et problem, men til tider er det rart at slippe for den konstante stress og larm, der ofte opstår som følge af mange turister. Heldigvis har Portugal masser af seværdigheder, der ligger væk fra turistområderne. Hvis du gerne vil til stranden, kan du tage til fiskerbyen Cabanas de Tavira, der har smukke, uberørte strande, hvor du kan være i fred og ro. Derudover har Portugal et væld af smukke slotte og klostre.

4.    Prøv det Portugisiske køkken

Portugal har utrolig lækker mad, hvilket du klart bør smage. Du kan for eksempel prøve den sunde Caldo Verde-suppe. Denne suppe indeholder strimlet kål, hvidløg og kartofler. Derudover byder det portugisiske køkken også på lækre gedestuvninger. Portugal har gennem sin lange historie været en søfarende nation, hvilket har medført, at portugiserne har utrolig mange lækre fiskeretter. Den mest populære fiskeret er balcahao, der blandt andet består af saltet torsk.

Nyttig viden

Portugal er en del af EU. Derfor skal du veksle dine danske kroner til euro, inden du rejser. Hvis du er i tvivl om kurserne, så beregn valutakursen her. Derudover bør du også vide, at man sagtens kan køre til Portugal. Det tager omtrent 28 timer, og det kan eventuelt gøres som en del af et roadtrip gennem Europa. Læs her en guide til Portugal, hvis du gerne vil vide mere om landet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

On Key

Related Posts