4 af de fedeste roadtrips verden over

Fordelene ved roadtrips er mange. Vil man opleve så mange forskellige steder som muligt på én rejse, er et roadtrip den perfekte måde at rejse på. Er man ude efter at udforske et område i alle kroge og hjørner, er det også helt perfekt at have en bil med på rejsen. Man rejser i sit helt eget tempo, skal ikke bekymre sig om transport og har friheden til at lave om på planerne i sidste øjeblik. Drømmer du om et roadtrip, men rækker pengene ikke til det? Så tag et lån hos lån.dk og lad ikke den pressede økonomi stå i vejen for oplevelser for livet. Herunder finder du 4 af de fedeste roadtrips, der kan blive fundet verden over, og som du ikke vil fortryde at tage på.

Nord og Syd øerne, New Zealand

New Zealand er ganske vidst virkelig langt væk fra Danmark, og den samlede flyvetid på godt 24 timer kræver tålmodighed. Enhver, der har besøgt dette fantastiske land, kan dog forsikre de skeptiske om, at den lange rejse er det hele værd. New Zealand er skabt til roadtrips, og nogle af verdens mest ekstraordinære og vidunderlige af slagsen findes netop her. Skal man virkelig have noget ud af turen, skal man afsætte mindst en måned (meget gerne mere), til at køre på tværs af landet. Start med fordel nordpå og bevæg dig ned gennem Nordøen, hvor en sjov blanding af flotte bakkelandskaber, lækre strande og varme kilder dominerer landskabet. Tag den korte sejltur fra hovedstaden Wellington til Sydøen, hvor du vil opleve, at landskabet begynder at blive mere råt. Her vil enhver naturelsker være i sit es, for der er ikke mangel på høje bjerge, der spejler sig i blanke søer, og smukke gletsjere, vandfald og floder giver muligheder for nogle vandreture helt ud over det sædvanlige.

Highway 1, Californien

Et af de mest klassiske roadtrips, man kan tage på, er turen langs Highway 1 i Californien. Der er gode grunde til, at så mange turister fra hele verden vælger at bruge en sommerferie på at tage hertil. Mens man kører langs vestkysten og Stillehavet, vil man opleve fede byer som San Francisco, Santa Cruz, Santa Barbara og Los Angeles, der alle er letgenkendelige for enhver, der følger bare den mindste smule med i filmverdenen. Besøg de fedeste strande og se samtidig ubeskrivelig smuk natur. Omkring på midten af ruten går turen igennem området Big Sur, som byder på en karakteristisk vej, der snor sig langs kysten, hvor havets bølger slår mod de stejle klippeskråninger.

Kenya til Sydafrika, Sydøstafrika

Denne rute, der kræver mange måneders rejse, bør stå langt oppe på alle rejselystnes lister over roadtrips, der er værd at opleve. Start din rejse gennem det sydøstlige Afrika ud med at tage på safari i Kenya og Tanzania. Her vil du opleve dyreliv, som du aldrig har set det før og få øjnene op for den smukke verden på savannen. I Tanzania, nær grænsen til Kenya, finder man Kilimanjaro – Afrikas højeste bjerg med en højde på 5.895 meter, hvor man kan tage på en udfordrende men overskuelig bjergbestigning. Dernæst går turen videre sydpå gennem det smukke Malawi og til Mozambique, hvor man kan nyde livet på flotte, hvide sandstrande. Til sidst vil man skulle en kort tur igennem det lille Swaziland, hvorfra man tager til Sydafrika. Her er byer som Johannesburg og Cape Town et must-see, og man kan igen tage på safari og opleve fantastiske dyr i deres naturlige habitat.

Catalonien, Spanien

Man behøver langt fra at rejse helt om på den anden side af kloden for at få et fantastisk roadtrip. Catalonien i Spanien er en af de mest besøgte områder i Europa, og med alt fra lækre badestrande til fantastiske bjerglandskaber, har det nordspanske område noget for enhver smag og er helt klart et besøg værd. Besøg storbyen Barcelona hvor der venter spændende kulturelle oplevelser og lækre restauranter med alle de bedste spanske lækkerier på ethvert gadehjørne. Når byen er blevet udforsket, kan man tage turen længere nordpå, hvor den spanske side af Pyrenæerne venter. Her vil man opleve storslået natur, hvor der er rig mulighed for at hoppe i vandrestøvlerne. Til sidst kan man vende tilbage til kysten, hvor byer, der har udsigt til pæne strande og middelhavet, strækker sig langs kysten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rejse Guide located at , , . Reviewed by 61 customers rated: 1 / 5